Musikoplevelser i Danmark
Når man tænker i musikoplevelser, går hjernen straks til koncerter, hvor der er fyldte stadions, lange køer og begrænset antal dyre billetter. Men en koncert kan være noget helt andet!
Hvis man sætter sig til at søge efter forskellige musikalske oplevelser, kan man finde de små gemte perler og virkelig strække sin musikalske horisont. Her kan man finde mindre koncerter med kunstnere, der er ved at få fodfæste inden for branchen, så de giver 110% for at vise, at de har, hvad der skal til.
Man kan virkelig opbygge respekt for kunstnerne både på vegne af deres evner, men også i forhold til den gejst og sjæl, de putter i deres håndværk. Vi forsøger, at give disse kunstnere noget af den anerkendelse de længtes efter, så de kan komme videre med deres musikalske drøm. I dette indlæg vil vi derfor fremhæve to events, hvor man kan finde forskellige musikoplevelser og blive beriget med oplevelser af forskellige slags.
Søger du gratis musikoplevelser i Danmark, så hold øje med Gratis-oplevelser.dk.
Byhaven i København
Pumpehuset i København åbner hver sommer dørene for alle, der er interesserede i musik og hygge. Byhaven hedder stedet, og det er hyggeligt paradis med barer, madboder og en scene midt inde i hverdagens tumult på Vesterbro.
Fra onsdag til lørdag i hver uge hen over sommeren, er der gratis entre til pladsen, hvor forskellige kunstnere og bands spiller deres musik. I mellemtiden kan man få noget lækkert mad eller bare nyde en special- eller økologisk øl. Arrangørerne der står bag Byhaven kan godt lide at dykke ned i musikkens undergrundsverden for at finde musikere med talent.
Dette betyder, at musikken der bliver spillet udelukkende er upcoming kunstnere og bands, der leder efter deres gennembrud. Så, hvis man godt kan lide, at have fingeren på musikkens puls, og er man i København i løbet af maj-september, er Pumpehusets Byhave helt sikkert et sted man bør tjekke ud.
Festugen i Århus
Tager man til Århus i sidste weekend i august eller første uge i september vil man finde en by der opererer på 50%. Byen har travlt med at lave en glidende overgang fra sommerferien tilbage til en hverdag i fuldt tempo.
Rundt omkring i byen er der sat scener op store som små. Udover alle scenerne kan man finde forskellige begivenheder, som rækker ud over det musikalske. Det kan være, at Bakken Bears er i byen for at spille basketball med børn eller, at man finder et telt, hvor man kan ryge vandpibe og flade ud i en sækkestol med sine venner.
Om aftenen vil der være live musik på scenerne rundt omkring, og hvis ikke man kan finde noget, som er i ledtog med ens egen musiksmag, kan man altid slå sig ned på en bar med noget stille og roligt. Det gode ved festugen er, at hvis man ikke finder noget,der er fedt den ene aften, gør det ikke så meget, fordi man får chancen igen dagen efter. Det eneste der kan være hårdt er, at man skal op på arbejde dagen efter og virke som om, men er frisk.